Taxhuset søger en engageret fysioterapeut med flair for neurologi og rehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Taxhuset søger en fysioterapeut, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere i hverdagen. Stillingen er fast med 32-37 timer ugentligt inkl. frokost med ansættelse fra den 01.08.2023 eller snarest muligt. Så hvis du elsker at arbejde med mennesker og ønsker at udvikle dig fagligt sammen med en bunke skønne og sjove kollegaer på en dejlig arbejdsplads, så skal du læse med her!

Taxhuset er et bo- og aktivitetstilbud i Høje Taastrup kommune til voksne med senhjerneskader. Her bor 42 dejlige, sjove og udfordrende mennesker som har brug for en del hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er vi også mange forskellige fagligheder som hver dag samarbejder på kryds og tværs.

Dine opgaver:   
Du vil stå for neurorehabiliterende og helhedsorienteret behandling og træning af beboerne på Taxhuset. Du vil derudover skulle støtte og vejlede det øvrige personale i ergonomi, lejringer og forflytninger samt deltage på teammøder. Sidst men ikke mindst skal du indgå i en af de to udredningspladser, som er et tidsbegrænset tilbud til afklaring af funktionsniveau og støttebehov for voksne med erhvervet hjerneskade.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og selvstændigt arbejde med mange spændende udviklingsmuligheder, hvor vi dokumenterer effekten af vores arbejde og reflekterer over egen praksis
  • Fantastiske kollegaer, der står parat til at byde dig og dine ideer velkommen
  • Et godt arbejdsmiljø med glade medarbejdere som alle bidrager til trivsel, faglighed og en humørfyldt hverdag
  • Gode fysiske rammer samt mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt mono- og tværfagligt samarbejde
  • Vi sørger for introduktion til opgaverne

Vi forventer, at du:

  • Har interesse og erfaring inden for neurologi
  • Vil bidrage til at beboerne får et værdigt og godt liv med selvbestemmelse og indflydelse
  • Kan arbejde mono- og tværfagligt til fordel for beboerne
  • Selvstændigt, både mundtligt og skriftligt, kan vurdere, udarbejde og dokumentere funktionsniveau, målsætning og behandling i et helhedsorienteret perspektiv
  • Selvstændigt kan afvikle samtaler og møder med eksterne samarbejdspartnere som bandagister, kommuner, hjælpemiddelkonsulenter, pårørende mm.
  • Er en kollega der bidrager til - og tager medansvar for - et godt arbejdsmiljø

Synes du det lyder spændende – så skriv en ansøgning! 
Hvis du vil vide mere eller besøge os så kontakt afdelingsleder Stine Tørnkvist Nielsen på tlf. 24945523, mail på stineni@htk.dk. Du er altid velkommen forbi til en kop kaffe.

Du kan læse mere om os på http://taxhuset.htk.dk. Send din ansøgning og CV via nedenstående link, senest onsdag d. 28. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse ifølge overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Frøgård Allé 1 A, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/taxhuset-soger-en-engageret-fysioterapeut-med-flair-for-neurologi-og-rehabiliteri/xrjkv7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet