Special- og STU vejleder til Høje-Taastrup Kommunes Ungecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en god uddannelsesvej for alle unge? 

Som special- og STU vejleder i Høje-Taastrup Kommunes Ungecenter får du medansvar for håndholdt indsats, der skal hjælpe unge med særlige forudsætninger og udfordringer i uddannelse eller job. 

Du vejleder unge i specialtilbud omkring deres uddannelsesmuligheder, udarbejder uddannelsesplan sammen med den unge og sikrer en god overgang til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, eller andre forløb. Du arbejder med ejerskab, motivation og ressourcer hos den unge, sætter mål sammen med den unge og følger op på progressionen i disse. Du koordinerer og samarbejder på tværs af relevante kommunale sektorer, uddannelsesinstitutioner m.fl.

De unge er mellem 7. klasse og 25 år, og du vil komme til at arbejde med mange forskellige unge i hele spektret. 

Vi udvider på vores specialvejledningsindsats, med øget fokus på tidlig vejledning af elever i special- og dagbehandlingstilbud i og udenfor kommunen, deres overgang til STU og deres videre forløb. Samtidig ønsker vi at udvide vores brug af virksomhedsbaserede STU forløb og kombinationsforløb, hvor flere indsatser spiller tættere sammen. 

Du bliver en del af Ungeguide HTK, som tilbyder de unge en koordineret og sammenhængende ungeindsats med én indgang. Målsætningen er, at sikre uddannelse/beskæftigelse til alle unge.

Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for, at du kan bruge din grundfaglighed på nye måder, tilegne dig nye kompetencer og bidrage ind i den fælles udvikling af specialvejledningen og den kommunale ungeindsats.

Du vil opleve stort fokus på teamsamarbejde og vægt på fællesskab, tværfaglighed, sparring og gode relationer. Du får mulighed for hjemmearbejde og digital tilstedeværelse som en del af fleksibiliteten, i det omfang opgaverne giver mulighed for det. Og så får du gode kolleger med engagement, høje faglige ambitioner og masser af godt humør.

Du skal søge jobbet, hvis du:

  • Er uddannet lærer, socialrådgiver, pædagog, eller har anden relevant uddannelsesbaggrund
  • Har erfaring med specialvejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning eller fra undervisning af unge med særlige forudsætninger
  • Har en velfunderet viden om unge med diagnoser og deres udviklings- og uddannelsesmuligheder
  • Er topmotiveret for arbejdet med unge mennesker og har erfaring med dette
  • Trives godt i kombinationen af relationsarbejdet med den unge, samt den koordinerende og administrative side af opgaverne og har gode IT-kompetencer
  • Har et kreativt mindset med lyst til at udvikle nyt og bruge det eksisterende på nye måder
  • Har flair for at vurdere kvalitet og økonomi i pædagogiske indsatser og undervisning
  • Har kørekort til personbil (egen bil er en fordel)
  • Har en diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejeledning eller mod på at påbegynde en

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2023
Vi afholder samtaler den 22. juni 2023.

Kan du se dig selv i jobbet, så send en kort ansøgning med din motivation for at arbejde vejledning på specialområdet, samt et CV som stiller skarpt på dine for jobbet relevante kompetencer og erfaringer.

Praktiske oplysninger
Jobbet er en fastansættelse på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. august 2023

Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Vedberg 
på 29 99 96 15 – læg gerne en besked, så vil du blive ringet op. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/special-og-stu-vejleder-til-hoje-taastrup-kommunes-ungecenter/485c5a/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846380

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet