Autoriseret social og sundhedsassistent med flair rehabiliterende tilgang søges til Møllehøj daghjem.
I Karlslunde landsby ligger Møllehøj lokalcenter. Her er bor 55 ældre borgere i ældreboliger og 53 ældre borgere i plejeboliger. De 12 af boligerne er målrettede pladser til borgere med specialiserede behov. Hertil er der tilknyttet et daghjem, hvor borgerne kommer mellem 8-16 på alle hverdage.
Møllehøj ligger i dejlige omgivelser og med vores flade bygninger, har alle fri udgang til have og natur hver dag.
Kerneopgaven:
”Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng. ”
Det betyder i praksis at du skal være med til at inddrage borgerne i deres eget liv og derudfra, være med til at skabe den gode hverdag, for beboerne, deres pårørende og personalet. Vi møder borgerne der hvor de er i livet og tager udgangspunkt i deres behov, samt involverer dem og deres pårørende i livet på Møllehøj.
Hvem er du?
Vi mangler en dygtig kollega, som er fagligt velfunderet og som kan fungere som sparring ind i et tværfagligt samarbejde. Du ser en værdi i at bruge din viden i tæt samarbejde med dine kollegaer til gavn for borgerne. Du kan lide at gå forrest, undre dig og byde ind med nytænkning. Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og bevarer den gode tone – også i en alsidig hverdag. Du skal bidrage til helhedspleje for en kontaktgruppe af borgere.
Vi håber, at du kan sige "ja" til følgende;
- Jeg er anerkendende i min kommunikation og formidling
- Jeg tager ansvar og leverer på de opgaver der forventes af mig, samt er selvstændig til at kunne prioritere i mine opgaver
- Jeg bevarer overblikket for borgernes handleplaner og bidrager til den bedst mulige alderdom
- Jeg tager initiativ, bidrager til udvikling og kommer med forslag til forbedringer og udvikler nye måder at gøre ting på. Du skal arbejde rehabiliterende.
- Jeg vil være med til at skabe en tryg hverdag for beboerne og deres familier
Om dine arbejdsopgaver:
Din arbejdsdag vil være præget at mennesker der bor i eget hjem og kommer her, enten som en del af deres egne ønsker om at få noget mere meningsfuld hverdag eller som aflastning for ægtefælle i hjemmet. Borgerne der kommer i daghjemmet spænder bredt fra fuld selvstændighed til kompenserende pleje og du skal gerne være med hele vejen.
Du indgår i et tværfagligt samarbejde med bl.a. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, ernæringsassistenter, sygepl. og fysioterapeut. Derudover forventer vi, at du indgår i tæt dialog med borger og pårørende om sygdoms- og behandlingsforløb.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- At hjælpe borgernes efter princippet om helhedspleje
- Bidrage til udvikling af mulighederne i daghjemmet
- Udvikle kvalitetsarbejdet og bidrage med din faglighed ind i det tværgående samarbejde.
- Fokus på det gode måltid, herunder borgernes inddragelse og funktioner
Vi tilbyder en god stabil arbejdsplads med højt til loftet og fokus på faglighed. Der er høj grad af frihed og vi sætter højt at arbejdsliv og familieliv kan passe sammen.
Vi arbejder målrettet med kvalitet og bruger forbedringsmodelen som grundlag for udvikling.
Øvrige oplysninger
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Stillingen er fortrinsvis dagvagt
Ansættelsesdato: 1. juni 2026
Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Tatjana Frimurer på tlf. 20 51 78 29 eller tat@greve.dk, ligesom du er velkommen til at komme og besøge os for at mærke den dejlige stemning der er i huset.
Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk og Møllehøj på Lokalcentret Møllehøj | Greve Kommune
Der er ansøgningsfrist d. 27. maj og der vil blive holdt samtaler d. 28. maj 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Møllehøj Plejecenter, Møllehaven , 2690 Karlslunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3ee425c9-49ba-4978-9408-d289b1d5ca9d