Skelbakken søger afdelingsleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skelbakken søger en ny afdelingsleder – er det dig?

En af vores kollegaer har fået mulighed for at følge en naturlig udvikling i sin karriere og vi søger derfor en ny afdelingsleder til vores lederteam. Lederteamet består af 4 afdelingsledere og en forstander.

På Skelbakken har vi fokus på en faglig funderet og nærværende ledelse tæt på praksis. Du har nu muligheden for at blive leder i vores Ungehus.

Skelbakken er et regionalt bo- og aflastningstilbud for børn og unge med fysisk og psykisk udviklingshæmning hvor vores faglige ståsted bl.a.er KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis). Hovedparten af personalet har gennemgået KRAP-uddannelsen i 2023.

Videreudvikling af Skelbakken som et specialiseret tilbud

Det er vores fælles kerneopgave, at skabe trivsel, udvikling og livskvalitet for alle børn og unge. Dette gøres i et samarbejde med engagerede medarbejdere og lederkollegaer.

Som en del af lederteamet vil du få indflydelse og medansvar for prioriteringer, strategisk udvikling og daglig drift, hvor du sideløbende naturligt også indgå i Socialområdets tværregionale strategiprojekter og faglige miljøer.

I 2024 styrkes det tværregionale samarbejde på udvalgte områder imellem de sociale tilbud for at skabe fælles udvikling og læring. Formålet er at styrke kvalitet og bibringe faglighed i relation til udviklingen både på Skelbakken og i det samlede specialiserede Socialområde i Region Sjælland.

Ledelse og struktur

Skelbakken rummer tre selvstændige bo-huse med plads til 6-7 børn/unge i hvert hus samt et aflastningshus, alle med hver deres afdelingsleder. Skelbakken modtager børn og unge i alderen 0-23 år. Bo-husene er aldersopdelt med Børnehuset (0-12-årige), Mellemhuset (12-16-årige) og Ungehuset (16-23-årige). Børn og unge flytter internt mellem bo-husene i løbet af deres opvækst og under hensyntagen til deres udviklingsmæssige behov.

I aflastningshuset modtages børn og unge fra 0-18 år

Fælles for børn og unge der bor på / er tilknyttet Skelbakken er, at de har behov for hjælp/støtte til alle personlige gøremål og aktiviteter.

I lederteamet har vi fokus på at være et samlet arbejdsfællesskab og vi har i efteråret 2023 igangsat en proces med beskrivelse af vores fælles værdi- og ledelsesgrundlag med reference til Regions Sjællands ”Referenceramme for ledelse”. Du vil blive involveret og få mulighed for også at sætte dit præg på dette. Du kan se regionens referenceramme for ledelse i dette link.

http://publikationer.regionsjaelland.dk/HR/ledelsesudvikling/referenceramme-for-ledelse/

I lederteamet arbejder vi med tværgående ansvarsområder, som betyder, at den enkelte leder har ansvar på udvalgte områder på tværs af hele organisationen.

I hverdagen samarbejder lederteamet tæt omkring den daglige drift og arbejdstilrettelæggelse, hvilket giver den nødvendige indsigt til bistå hinanden med fælles refleksioner og sparring samt at have medansvar for den samlede ledelsesopgave.

Vi tilbyder:

  • Et lederteam, som samarbejder tæt og aktivt i hverdagen
  • Et lederteam med stor både faglig - og ledelsesmæssig erfaring
  • Et lederteam, hvor vi prioriterer det gode arbejdsmiljø med faste sparringsmøder, ledermøder og supervision.
  • En spændende og kompleks ledelsespraksis sammen med erfarne og dygtige medarbejdere
  • Grundig introduktion og overlevering til Skelbakken og ledelsesopgaven

Særligt om Ungehuset

  • I Ungehuset bor der 6 unge med multiple funktionsnedsættelser og sundhedsfaglige problemstillinger. Alle har de brug for hjælp og støtte til pleje, dagsstruktur og aktiviteter.
  • Ungehuset arbejder med lovgivning for både børne- og voksenområdet.
  • I dagligdagen planlægges aktiviteter, der understøtter et aktivt ungeliv med fokus på selv- og medbestemmelse som gør de unge parat til voksenlivet.
    • I 2024 skal Ungehuset indgå i et forskningsprojekt ”Sammen mod voksenlivet”, hvor det sættes fokus på ”støtte og inddragelse af anbragte unge og deres forældre i overgangen fra barn til voksen.
  • Der er et tæt samarbejde med forældre / værger.
  • De unge er alle tilknyttet skole /SFO tilbud eller STU
  • Ungehuset har en engageret og dygtig personalegruppe, som brænder for opgaven

Din personlige og faglige profil

  • Du har en relevant pædagogisk baggrund, med et ønske om erfaring fra voksenområdet
  • Ledelseserfaring - gerne suppleret med lederuddannelse
  • Du har en anerkendende tilgang med engagement i at lære børn og unge at kende
  • Du skal via dit samarbejde med medarbejderne sikre både at se den enkelte og gruppen som helhed
  • Du skal være engageret og have overblik til at delegere opgaver, som sikrer den enkelte medarbejders trivsel samt faglige og personlige udvikling
  • Du skal kunne inspireres af, at være i en kompleks hverdag hvor opgaverne er varierende og udfordrer alle ledelseskompetencer
  • Du skal være reflekterende og kunne tage ansvar for at der træffes fælles beslutninger.

Medarbejderne udtrykker desuden ønske om en nærværende leder, som er i stand til at lade humor indgå som en naturlig del af relationer og dagligdag.

Yderligere oplysninger på www.Skelbakken.dk eller til forstander Jette Kofoed, mobil 51 19 27 18 eller mail jeik@regionsjaelland.dk

Det bemærkes at alle Region Sjællands arbejdspladser er røgfrie.

Tiltrædelse: 1.3.2024 – eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 22.1.24 kl. 12

Samtaler afholdes: d. 25.1 og eventuel 2. samtale d. 29.1.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968121

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet