Sagsbehandlere til kontrol af udbytterefusion – Høje Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du interesse for den finansielle verden og for udenlandske selskabs- og fondskonstruktioner? Vil du være med til at sikre, at indeholdt udbytteskat bliver tilbagebetalt korrekt? Og har du lyst til at være en del af et område med meget stor, politisk bevågenhed? – så er du måske én af vores nye kollegaer i Selskabsprocesser i Skattestyrelsen.

Vi søger lige nu et antal dygtige sagsbehandlere til Udbytteområdet. Du bliver en del af et eksisterende fagområde, der omfatter seks enheder. De eksisterende enheder består af både erfarne medarbejdere og nyansatte, hvor man refererer til funktionslederen for enheden.

Sagsbehandling og kontrol af refusionsanmodninger
Arbejdet vil hovedsageligt bestå af sagsbehandling, der kræver selvstændig håndtering og vurdering. Du vil herudover indgå i dagligt samarbejde med dine kolleger, og der vil være snitflader til den finansielle sektor i Danmark og internationalt.

Dit primære ansvarsområde bliver kontrol af refusionsanmodninger, hvor du i det daglige kontrollerer at betingelserne for refusion er opfyldt. Kontrolarbejdet laves som skrivebordskontrol og vil bestå af følgende:

  • Kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat
  • Indkaldelse og gennemgang af dokumentationsmateriale
  • Kvalificering af udenlandske enheder
  • Afslutte sager, herunder lave forslag til afgørelser, samt træffe afgørelser
Du får et arbejde, der varierer mellem stor selvstændighed, faglig sparring og samarbejde med kollegaer.

Det er vigtigt, at du trives med administrativt arbejde, og du ønsker at gøre en samfundsmæssig forskel, hvor du bidrager til sikring af fundamentet for finansiering af det danske samfund.

Stor faglighed og professionel tilgang
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som skatterevisor, diplom i skat, professionsbachelor i skat, cand.merc. jur., cand.merc. aud. eller lign., eller har opnået relevant erfaring med sagsbehandling fra det offentlige. Nyuddannede kandidater er også meget velkomne til at søge.

Med din faglighed skal du kunne gennemskue opgaver præget af kompleksitet, og vurdere om der er forhold, som kræver ekstra fokus, for at sikre korrekt sagsbehandling. Det er vigtigt, at du har en veludviklet sans for detaljer og kan se forskelle i sager der ellers ligner hinanden. Du går til dine opgaver med stor grundighed og din tilgang er undersøgende. n

Kendskab til det finansielle område, værdipapirer og/eller skatteområdet vil anses som en fordel. Du har erfaring med de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og forstår det juridiske sprogbrug – eller du har evnerne til at opbygge de faglige kompetencer, der kræves.

Det er ligeledes vigtigt, at dine kommunikationsevner er gode, og at du kan udtrykke dig klart og præcist i skrift og tale.

Fællesskabsfølelse og dedikerede kollegaer
Du kan se frem til at blive en del af et engageret og tillidsbaseret arbejdsmiljø præget af samarbejde og viljen til at lykkes. Kulturen i enhederne er båret af høj faglighed og en uformel humoristisk omgangstone. Alle enheder er relativt nye, så du kommer til at arbejde et sted med pionerånd, hvor vi står sammen om opgaveløsningen, og hvor opgaven løses bedst med faglig sparring.

Du vil indgå i et introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne. Du vil ligeledes blive tilknyttet en ”makker”, som er en erfaren kollega, der hjælper dig i din oplæringsperiode.

Vil du vide mere om Skattestyrelsen som arbejdsplads, så se med her.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 14. juni 2023. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Gert Michael Schmidt på telefon 72 38 23 07.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25 og 26. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse pr. 1. september 2023.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Helgeshøj Alle 9, 2630 Taastrup. Der er planer om flytning til Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup ultimo 2023 eller primo 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, Helgeshøj Alle 9, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169310&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840709

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet