Pædagoger til børnehavens skolegruppe i sangcertificeret daginstitution

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ligger din store motivation i pædagogik, som tager udgangspunkt i leg, sprog og læring? Og vil du udfolde det gennem sang, musik, bevægelse og kreativitet? Og samtidig forberede børnene til skolegang? Så skal du søge job som pædagog i Kildehuset.

Som pædagog i børnehaven og i vores førskole-gruppe, bliver en af dine primære opgaver at forberede de ældste børn på SFO-start. Vi har lige sendt en gruppe afsted og du vil komme til at starte op sammen med en ny gruppe børn.

I førskole-gruppen, kommer du til at have tæt samarbejde med sfo/skolen, børnenes familier og kollegaer om at gøre børnene klar til SFO- og skolelivet. 

Du får de helt optimale rammer både inde og ude. På legepladsen er der indrettet stimulerende og udviklende legezoner. Indenfor imødekommes børnenes forskellige behov for udfoldelse. Alt fra musik og fysisk aktivitet til kreativ tid, fordybelse og det stille rum. 

Vi lader os begejstre af børns leg! Hos os får vi arbejdsglæde ved at sikre børnene en god hverdag, og hvor vi sammen lykkes med at skabe magiske læringsmiljøer, og hvor der er ro til at være og ro til at lære.

Kildehuset er et børnehus med plads til mangfoldighed og engagement, der kan mærkes og smitter positivt af på børn, forældre og personale. Vi har to vuggestuegruppe, to børnehavegrupper samt en specialgruppe.

Du bliver en del af et hus, hvor vi prioriterer at forberede os. Det mærker du ved, at vi holder ugentlige stue- og refleksionsmøder, hvor vi sammen dykker ned i fagligheden, forbereder os og får vendt de ting, der rør sig i institutionen.

Vi har en god feedback-kultur, som gør os stærke sammen og individuelt. Her er der også plads til at skabe spændende pædagogiske forløb med stor læring og udvikling til gavn for børn og voksne. Vi bruger bl.a. KIDS, aktionslæring, Rambøll Dialog og Sprog som pædagogiske udviklingsværktøjer samt Aula som kommunikationsværktøj med forældrene. Du får selvfølgelig en god introduktion til alle værktøjerne.

Som pædagog hos os, får du:

  • mulighed for at kvalificere dig gennem løbende kurser og temadage
  • faste timer til forberedelse af det pædagogiske arbejde
  • introduktion til de pædagogiske værktøjer vi anvender
  • en mentor når du starter

Om du er nyuddannet eller erfaren byder vi dig velkommen 
Hvis du har en uddannelse som pædagogisk assistent og har lyst til at læse til pædagog indenfor et par år, så skal du også være velkommen til at søge jobbet.

Som ny pædagog i Høje-Taastrup Kommune deltager du desuden i et introduktionsforløb på tværs af institutioner, som styrker dit netværk, og giver dig indblik i kommunens forventninger og den fælles indsats for at skabe Danmarks bedste dagtilbud.
 
Du kan læse mere om pædagogik, læring og udvikling i Høje-Taastrup Kommune.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023
Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.

Praktiske oplysninger
Jobbet er en fastansættelse på 37 timer om ugen, men vi er fleksible, hvis du har andre ønsker. Ansættelserne er i børnehaven pr. 1. august.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Vi håber, at du er blevet nysgerrig på stillingen og har lyst til at høre mere om os og jobbet. Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Ellehave på 24 76 92 64, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi på et besøg.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se mere om, hvordan du kan Være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup kommune.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Vejtoften 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/paedagoger-til-bornehavens-skolegruppe-i-sangcertificeret-daginstitution/zutrs7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet