BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ansættelsen vil primært være forankret i skolens SFO, men der vil også være arbejdsopgaver i skolen.
Strandskolen er en tresporet skole i Karlslunde tæt på skov, strand og mose, med 620 elever, hvor indskolingen og SFO udgør ca. 300 børn. Skolen er faseopdelt i 0-5. klasse og 6.-9 klasse og er nu og frem til 2025 i gang med en omfattende renovering.
Skolen har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, vægter teamsamarbejdet højt og kendetegnes ved en høj faglighed. Vi arbejder i høj grad med at skabe professionelle læringsfælleskaber på tværs af professioner, hvilket i praksis betyder, at du som pædagog på Strandskolens SFO vil være tilknyttet et årgangsteam i undervisningsdelen. På Strandskolen møder du engagerede og dygtige medarbejdere, som arbejder for at skabe gode resultater og høj trivsel hos børnene. Derudover er skolen kendetegnet ved en engageret skolebestyrelse, der gerne vil inddrages.
SFO’en arbejder med udgangspunkt i fem læringsmiljøerne kreativitet, konstruktion, natur/udeliv, bevægelse og performance. De pædagogiske aktiviteter planlægges og gennemføres med udgangspunkt i ovenstående læringsmiljøer. Hvert år udarbejdes der et årshjul med aktiviteter og arrangementer.
Vi lægger vægt på at du er relationskompetent, dialogorienteret, handlekraftig, og indstillet på at være en god teamplayer i samarbejdet med dine kolleger. Du skal kunne bringe dine teoretiske og praktiske erfaringer i spil til gavn for børnenes faglige og personlige læring og trivsel. For at lykkes i jobbet er det helt afgørende, at du har mod på at løse opgaver i forbindelse med både SFO og skole - selvstændigt og i samarbejde med andre.
Det betyder blandt andet, at du:
- Er uddannet pædagog
- Er tydelig og rammesættende i din kommunikation
- Er villig til at udfordre og lade dig udfordre
- Har et godt overblik og er omstillingsparat
- Er omsorgsfuld og medskaber af begejstring, tryghed og motivation.
- Er igangsætter inden for SFO'ens interesseområder og brænder for mindst et af dem.
- Aktivt og selvstændigt deltager i undervisningen både alene, men også i tæt samarbejde med lærere/pædagoger.
- Loyalt og konstruktivt arbejder efter skolens målsætninger og indsatsområder.
- Kan tage lederskab i et klasserum og både planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske undervisningsforløb.
- Kan indgå i et tæt samarbejde med forældre og sikre dialog om børns trivsel og udvikling - også når det er svært.
Vi tilbyder:
- Job i en ambitiøs kommune med mange tiltag og udviklingsmuligheder indenfor Center for Dagtilbud og Skole og udviklingen på børn og unge-området.
- En SFO og skole, med et dynamisk personale
- Spændende pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer og udvikling
- Et miljø, hvor såvel faglighed som humor er i højsædet.
- En SFO i udvikling, hvor der samarbejdes på tværs af faggrænser.
- Høj grad af indflydelse på SFO’ens og skolens samlede udvikling og egne opgaver.
- Ressourcestærke og engagerede forældre, der stiller krav til vores faglighed
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indskolingsleder Caroline Rasmussen 51677520. Kan kontaktes fra uge 24 og frem. Du kan finde mere information om Strandskolen på www.strandskolen-greve.dk. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 20.06.2024
Ansættelsessamtalerne afholdes mandag d. 24.06.2024 og/eller tirsdag d. 25.06.2024
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Strandskolen, Kongens Enge, 2690 Karlslunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061000