Medarbejder til Ungdomsskolens ungecafé

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ungdomsskolen søger en voksen, der kan være cafévært hver onsdag kl. 16.00-21.30 fra september til april i vores nye ungecafé på Parkvej. 

 

Vil du være med til at skabe den gode stemning og de sjove aktiviteter for ungdomsskolens mange forskellige unge i alderen 13-18 år?

Som noget nyt har vi fra september aftenhold på Parkvej tirsdage og onsdage, hvor vi derfor etablerer en helt ny ungecafé, der skal danne ramme om pauser og sociale fællesskaber. 

”I cafeen mødes man jo alle sammen, det er sådan et centrum for alle, der kommer for at slappe af og hygge og sådan, og så kan man møde folk fra andre hold” som en ung fortæller. 

Vi søger en cafévært til onsdage, der i tæt samarbejde med tirsdagsværten står for den ugentlige drift af caféen. 

Hvis du har mulighed for at arbejde allerede fra kl. 14.00, kan det også blive aktuelt, da vi også vil tilbyde mere ungemiljø efter skoletid til eleverne i vores 10. klasser (Linie 10) på samme matrikel. 

 

Vi søger dig, der 

  • er en stabil, moden og imødekommende voksen
  • er god til at skabe relationer med og mellem de unge og støtte de mange ungefællesskaber, som opstår gennem sæsonen.
  • er interesseret i de unges liv og har let ved at snakke om både stort og småt.
  • kan arbejde effektivt og selvstændigt i forhold til cafédrift med salg af let mad, snacks og drikke. 

 

Om jobbet

”Dem i vores café er meget søde. Der er jeg bare bedste venner med de voksne der, det er megahyggeligt. Der kan vi spille pool, høre musik og bare snakke.” 

Din vagt består både af praktisk og socialt arbejde. Det praktiske er at gøre caféen klar til åbne og luk og sælge snacks og drikke fra vores enkle sortiment. Det sociale handler om at skabe et hyggeligt og trygt rum for de unge, ved at tale med dem, spille spil, lave challenges eller andet. Den sociale del af jobbet fylder mest, men man skal også være klar på den praktiske cafédrift. 

”Det er et sted, man kan komme hen og bare være sig selv. Hvis der f.eks. har været noget med ens dag, så kan man komme herhen, hvor der faktisk bliver gjort noget sjovt i stedet for, at det bare handler om skole. Det giver ligesom et boost til dagen at komme her.”

 

Hvad vi kan tilbyde:

Skønne teenagere, der frivilligt tilbringer sin fritid på Ungdomsskolen. Spændende kollegaer i underviserne, der har vidt forskellige baggrunde og primære beskæftigelser. God støtte i de faste medarbejdere, der hjælper dig med alt fra pædagogisk sparring til teknik. 

Vi kan også tilbyde rum for nye initiativer: Vi er vilde med engagerede mennesker med gode idéer baseret på de unges interesser. 

 

Om Ungdomsskolen

Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder alle kommunens unge i alderen 13-18 år frivillige læringsfællesskaber i deres fritid. På vores ca. 60 aftenhold finder de fællesskaber og dygtiggør sig indenfor selvvalgte fag. 

Læs mere om Ungdomsskolen på vores hjemmeside https://www.minungdomsskole.dk og kontakt gerne viceleder Hanne Tjessem på 41218101 eller hannetj@htk.dk med spørgsmål.

Find ansøgningsknappen nedenunder vores logo:

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Parkvej 76B, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/medarbejder-til-ungdomsskolens-ungecafe/1r4gd5/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet