Indskolingsleder til Strandskolen, Karlslunde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en erfaren leder med kompetencer og lyst til at bidrage til en skole i spændende udvikling. Vi har brug for en indskolingsleder, der tænker helhedsorienteret og fremstår samlende for hele organisationen – bl.a. ved at bygge bro og skabe rød tråd i det pædagogiske arbejde mellem undervisnings- og fritidsdelen.

Som indskolingsleder skal du favne både pædagogisk ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse i tæt samarbejde med skolens øvrige ledelsesteam, skolebestyrelse og det teknisk/administrative personale.

Strandskolen er pt. i gang med en omfattende renovering og tilbygning, hvor vi udvikler pædagogik og undervisning i samspil med skolens arkitektur og indretning.


Vi forventer, at du:

  • Er lærer eller pædagoguddannet
  • har erfaring med skoleledelse, er vant til at lede og udvikle processer og har en bred pædagogisk og didaktisk viden
  • er en nysgerrig, tydelig og samarbejdende teammakker i dit ledelsesteam
  • er en vigtig leder og sparringspartner for alle skolens pædagogiske medarbejdere i indskoling og sfo
  • er optaget af børns læring, har et ressourceorienteret børne- og læringssyn og brænder for den inkluderende folkeskole
  • har en involverende og tillidsvækkende ledelsesstil, er dygtig til at skabe relationer til alle skolens interessenter og tør sætte din personlighed i spil
  • er en inspirerende og relationsstærk indskolingsleder, som er lige så komfortabel tæt på praksis – i sparring med vores dygtige lærere og pædagoger – som i samarbejdet med forældre omkring børns læring og trivsel
  • kan opstille tydelige forventninger, involvere, motivere, skabe retning og resultater ved at rammesætte de professionelles samarbejde og læringsfællesskaber
  • er ambitiøs på børns og medarbejders vegne
  • kan kommunikere tydeligt, skabe følgeskab, træffe gode og vigtige beslutninger samt bidrage til et sundt og udviklende arbejdsmiljø
  • er fleksibel hvad angår arbejdsbelastning og arbejdstider
  • arbejder struktureret med overblik og følger opgaverne til dørs
  • har erfaring med og lyst til administrativ ledelse – bl.a. økonomi, skoleårets planlægning, normeringsberegning, vikardækning mv.


Som skole, tilbyder vi dig:

  • en unik mulighed for at arbejde på og præge en skole i spændende udvikling, hvad angår pædagogik/didaktik og fysiske rammer
  • en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at praktisere ledelse tæt på, og rig mulighed for indflydelse på egne opgaver
  • et spændende og meningsfuldt job, med mulighed for at lede og udvikle vores dygtige medarbejdere i deres arbejde med læringsprocesser, som tilgodeser børns individuelle læringspotentialer
  • en arbejdsplads med en engageret medarbejderstab, skolebestyrelse og en elev- og forældregruppe med mange ressourcer
  • en arbejdsplads, der prioriterer fællesskabet, humor, en uhøjtidelig omgangstone og arbejdsglæde
  • en arbejdsplads, der grundlæggende tror på, at vi lykkes bedst, når vi er en del af et lærende fællesskab med sparring, feedback og vidensdeling, der understøtter kvalitet i arbejdet
  • et ambitiøst ledelsesteam bestående af fire fuldtidsledere, med en uformel og åben tone, der sammen sætter mål og loyalt bidrager til opfyldelse af skolens visioner og mål
  • et ledelsesteam, der med afsæt i medlemmernes kompetencer, endeligt fordeler de ledelsesmæssige ansvarsområder med øje for, hvad der bedst gavner kerneopgaven - børnenes læring og trivsel.

Hvem er vi?

Strandskolen er en velfungerende folkeskole beliggende i Karlslunde syd for København. Vi er en to- tresporet skole med ca. 620 skønne elever fra 0.-9. klasse, hvoraf knap 300 går i sfo, 60 engagerede medarbejdere samt en aktiv forældregruppe, der støtter op om og stiller krav til skolen. Skolen er beliggende i et område med gode muligheder for fleksible læringsmiljøer, idet vi har Karlslunde Idrætscenter, stranden, mosen, Trylleskoven og S-tog lige om hjørnet.

Vores høje ambitionsniveau for både faglighed og engagement er en motiverende faktor i dagligdagen, som er præget af et professionelt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Udover vores fokus på sammenhængen mellem de fysiske rammer, indretning, pædagogik/didaktik, arbejder vi i fællesskab med;

  • Professionelle Læringsfællesskaber (PLF), hvor fælles ansvar og det pædagogiske personalets samarbejde og refleksion over egen (undervisnings)praksis, gør alle – både børn og voksne - fagligt dygtigere
  • Inkluderende praksis og deltagelsesmuligheder for alle med afsæt i Greve Kommunes fælles børnesyn, der forventes endeligt vedtaget i foråret 2024
Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Helle Due Bense, 51677501 for at høre nærmere og evt. aftale et besøg på skolen.


Der gennemføres to samtalerunder, der afholdes:

Første runde – 11. marts 2024, kl. ca. 16.00 - 20.30
Anden runde – 18. marts 2024, kl. ca. 14.30 - 18.00



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Strandskolen, Kongens Enge, 2690 Karlslunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993223

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet