BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre Greve Kommune til et endnu bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed? Motiveres du af at tale med mange forskellige mennesker og at agere vejviser og mægler i hverdagen inden for lovgivningens rammer og den politisk vedtagne service? Og kan du se dig selv øse ud af den viden, du får om kommunen, for at understøtte udviklingen af administrationen? Så er du måske Greve Kommunes nye borgerrådgiver.
Greve Kommune søger en ny borgerrådgiver. Som borgerrådgiver får du en helt unik mulighed for at gøre en vigtig forskel for andre – og for at hjælpe kommunens ledere og medarbejdere til at se nye forbedringsmuligheder i samspillet med borgere og erhvervsdrivende. Du vil møde en kommune, som har fokus på at lære af eventuelle fejl og er åben over for den konstruktive feedback, du kommer med.
Som borgerrådgiver får du et selvstændigt og centralt placeret job. Organisatorisk er du placeret under Greve Kommunes byråd. I hverdagen refererer du til kommunaldirektøren, som står for den daglige ledelse og løbende sparring.
Opgaverne er mange og varierede. Du skal være borgernes vejleder, rådgiver og stemme og sikre, at de får en god og korrekt service. Samtidig skal du rådgive, undervise og vejlede kommunens medarbejdere og ledere. Endelig skal du administrere whistleblowerordningen i kommunen med reference til byrådet.
Vi forventer bl.a., at du har en relevant uddannelse, meget gerne som f.eks. jurist eller socialrådgiver, at du har et bredt kendskab til det kommunale system, gerne med vægt på velfærdsområderne, og at du som person er åben, lyttende, imødekommende og inddragende. Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil, som du finder her: Link til job- og personprofil
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er den 5. november 2023.
Løn efter kvalifikationer, jf. overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation, maks. 750.000 kr. inkl. pension. Der indhentes børne- og straffeattest.
Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Anne-Sofie Degn på tlf. 3054 2592 eller asd@greve.dk eller chefkonsulent i Genitor Berit Kjær Petersen på tlf. 2949 4419 eller bkp@genitor.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Greve Rådhus, Rådhusholmen, 2690 Karlslunde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916788