BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at hjælpe DSB’s kunder godt videre på deres rejse, og kan du lide at tale i telefon og vejlede kunderne? Så er det her studiejob helt sikkert noget for dig!
Teamet og opgaverne som Kundeservicemedarbejder Som kundeservicemedarbejder i DSB Rejsekort Call center kommer du til at spille en afgørende rolle i at skabe den bedste kundeoplevelse for vores kunder. Du skal hjælpe og vejlede kunderne over telefonen – og du får sparring og hjælp, samtidig med at du og dine kollegaer er sammen om, at løfte en vigtig opgave.
Du bliver en del af et team, som alle arbejder 3 lørdage om måneden i 6 timer pr. gang, med mulighed for flere timer i ferieperioder eller når vi har travlt.
Når du først er uddannet, så kan du med fordel arbejde hjemmefra, hvis du ønsker det. Vi er fleksibel i forhold til, hvor du sidder henne, når du skal arbejde. Det kræver blot en Internetadgang og at du har en DSB Computer og head-set ved din side - men om du sidder hjemme, hos kæresten eller et helt andet sted i Danmark er underordnet, bare du har smilet fremme og fokus på kunderne.
Du er også velkommen til at møde ind på arbejdspladsen i DSB Kundecenter, som er placeret i Telegade 2, Høje Taastrup, hvis du synes bedre om det.
Vi sørger for al den nødvendige uddannelse. Du får selvfølgelig løn under uddannelsesforløbet, som vil tage 3-4 uger, og du skal forvente at arbejde næsten fuld tid i denne periode.
Du skal kunne starte i starten af juli 2023.
Vi leder efter dig, der
- er glad for at tale i telefon
- er positiv, åben og ærlig samt brænder for at yde god service
- er robust og kan håndtere den svære samtale
- nemt kan sætte sig i kundens sted
- arbejder vedholdende og målrettet for at nå dagens mål
- sætter en ære i at vejlede korrekt og efter reglerne
- har gode engelskkundskaber, da vi er en virksomhed med mange typer af kunder
- har flair for IT
- kan formulere dig skriftligt
- møder til tiden og er en man kan regne med
- og skulle du være i besiddelse af et Rejsekort er det bestemt en fordel
Vi lægger vægt på vores medarbejderes trivsel og udvikling. Vi tilbyder løbende videre- og efteruddannelse og en række medarbejdergoder – blandt andet pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling og gratis medlemskab hos Fitness World, hvor du kan træne lige hvor du vil og tilmelde dig de hold du ønsker.
Du får en løn og lørdagstillæg som følger Industriens Overenskomst for funktionæransatte.
Din arbejdstid og dit arbejdssted Din arbejdstid er primært lørdage mellem klokken 09.00 – 15.10. Du skal i gennemsnit arbejde 3 lørdage om måneden. Der vil være mulighed for flere timer i perioder, hvor der er meget ferieafholdelse eller stor travlhed i afdelingen.
Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Høje Taastrup, som arbejdssted.
Ansøgning Ansøgningsfristen er d. 22. juni 2023. Vi screener løbende de indkomne ansøgninger, så send os en kort ansøgning og CV. Har du lyst, må du også gerne lave en kort video på max. 1½ minutter, hvor du kort fortæller:
- Hvorfor kunne du godt tænke dig at have et studiejob i DSB?
- Hvad er dine vigtigste kompetencer, som du kan bruge i jobbet?
- Hvorfor skal vi vælge dig til jobbet som kundeservicemedarbejder?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Vibeke Jansteen, afdelingsleder, mobil: 24683887, e-mail: vilj@dsb.dk
Vi glæder os til at læse mere om dig og lære dig lidt bedre at kende!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191596&DepartmentId=20005&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844938