DSB togdrift søger to kontorelever til opstart i september

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvad tænker du om forskelligartede opgaver i en organisation med ansvar for en velfungerende og grøn trafik i Storkøbenhavn? Vil du have en særlig indsigt i togdrift, en hverdag i tæt samarbejde med ledelsen og et godt netværk med andre kontorelever? Så læs med her.

Vi søger to kontorelever til henholdsvis DSB Togdrift tværgående og DSB Togdrift S-tog med opstart 1. september 2023 i hjertet af København. Området Togdrift dækker både S-tog, Fjern- og Regional samt vores togførere mens afdelingen for S-tog specifikt arbejder med S-banen i hovedstadsområdet.

Du kan få en hverdag i et pulserende driftsmiljø med mange spændende opgaver. Læs længere nede i annoncen hvilke konkrete opgaver du kan se frem til, og søg hos enten det brede Togdrift eller S-tog.

Vidste du, at

  • DSB i december 2022 vandt prisen Årets Elevplads for HK Hovedstaden?
  • Vores medarbejdertrivsel ligger særlig højt inden for god ledelse, kollegaskab og meningsfuldt arbejde?
  • Vores kontorelevers alder lige nu strækker sig fra 18 til 52 år?
Hvis noget af dette har tændt din nysgerrighed, så kunne en elevplads hos DSB måske være noget for dig!

De formelle krav til dig som kontorelev Inden praktikperioden starter 1. september 2023, skal du have et bevis fra en af følgende ungdomsuddannelser

  • EUX Grundforløb 2 med speciale inden for kontor (20 uger)
  • HHX
  • STX, HTX, HF med et 5 ugers EUS-forløb inden for kontor
Ansøg nu Vi tilbyder dig et hovedforløb på 2 år, hvor der veksles mellem praktikperioder hos os og dine obligatoriske skoleophold.

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokostpause.

Som kontorelev bliver du en ligeværdig kollega i afdelingen. Vi tager din udvikling alvorligt, og du får mulighed for at deltage i kurser og seminarer på vores lækre konferencested på Knudshoved. Og du lærer rigtig meget af dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Vores personalegoder dækker

  • Gratis transport med DSB til og fra arbejde, mulighed for at bruge dit togkort i fritiden og fire årlige rejser med din familie
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og et fuldt medlemskab til alle centre i Pure Gym – du betaler bare skatteværdien.
  • Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling
  • Sund og lækker frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Ansøgningsfrist er d. 16. juli 2023 - ansættelsesstart d. 1. september 2023 Inden du søger jobbet

  1. Læs beskrivelserne af de to afdelinger, som søger kontorelever (nedenfor)
  2. Overvej, hvilken afdeling, du bedst ser dig selv i.
I ansøgningsskemaet bliver du bedt om at uploade eksamens- eller grundforløbsbevis. Derudover beder vi dig om at besvare en række spørgsmål - både om din erfaring, men ikke mindst om din motivation for at søge ind som kontorelev i DSB.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 29 og 2. samtaler i uge 30.

Bliv en del af Togdrift tværgående Kan du lide at arbejde med mennesker, få ting til at ske og skabe struktur? Vi har brug for en engageret kontorelev til at assistere DSB Togdrift og vores kørende personale. Er det dig?

Du bliver en del af en organisation på over 2200 mennesker, som arbejder på togene eller med personaleplanlægning for lokomotiv- og togførere. Som support til vores leder- og chefteam vil du være med til at løse opgaver for at sikre, at togene kører både nu og i fremtiden.

Vi søger en person, der trives både med det direkte samarbejde med andre mennesker og med at få orden på tingene. Du får lov at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver på en arbejdsplads, hvor ingen dage ligner hinanden, og du vil komme i kontakt med mange forskellige mennesker. Du får også en helt særlig indsigt i togdriften og mulighed for at arbejde tæt sammen med ledelsen på flere organisatoriske niveauer.

Dine primære opgaver inkluderer

  • Forberedelse af faste møder på tværs af ledergrupper og chefgruppe, bl.a. kalenderbookinger, mødelokaler, indsamling af materiale og emner til dagsorden – på sigt også deltagelse og referatskrivning
  • Strukturering og opdatering af vores digitale sites
  • Assistance i forskellige projekter omkring Togdrifts organisation
  • Diverse ad hoc-opgaver i dagligdagen
Vi søger efter en kollega med en positiv attitude og høj motivation. Hvis du trives med at prøve dig selv af og blive dygtigere i en varieret arbejdsdag, er det måske dig, vi leder efter.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Programleder Karsten Henriksen på tlf. 24 68 87 32.

Bliv en del af Togdrift S-tog Tænk at få muligheden for at udvikle dig i en spændende driftsorganisation og bidrage til at trafikken i Storkøbenhavn fungerer med S-tog på skinnerne. Vil du med?

Du bliver en del af en afdeling der sikrer, at S-togene i Storkøbenhavn har en fører siddende forrest til at køre toget. Vi har en flad organisation, så du får indsigt i alle de funktioner der er forbundet med at ”drive” en forretning med 450 ansatte. Du vil blive inddraget i projekter, hvor bl.a. rekruttering og implementering af et helt nyt IT-system kommer til at fylde meget.

Dine primære opgaver inkluderer

  • Support i forbindelse med rekruttering af S-baneførere herunder systemopdateringer, bestilling af uniform og on-boarding
  • Deltagelse i implementering af IVU (planlægningssystem)
  • Udarbejdelse af nyheder og informationer til personalet
  • Du støtter områdelederne med at få planlagt og kalendersat 1:1 samtale med deres respektive medarbejdere. Denne opgave sker i samarbejde med kollegerne i tjenestefordelingen
  • Referent i diverse møder i afdelingen f.eks. arbejdsmiljø-møder, ledermøder og samarbejdsmøder
  • Ad-hoc opgaver, bl.a. kontakt til leverandør af planteservice, makulering etc.
Du kan se frem til mange kontakter på tværs i DSB med blandt andre HR, Tjenestefordeling og IT.

Du refererer til souschefen i S-tog med hvem du også deler kontor.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souchef Henrik Møller Hansen på tlf. 24 68 57 28.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191641&DepartmentId=29&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863139

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet