Controller til Økonomienheden i Patent- og Varemærkestyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du i dit rette element, når du får lov til at fordybe dig i budgetter, regnskab og økonomiske analyser? Og har du lyst til at spille en aktiv rolle i at sikre korrekt økonomiopfølgning og udvikle Patent- og Varemærkestyrelsens ledelsesinformation? Så er du måske vores nye kollega.

I Patent- og Varemærkestyrelsens økonomienhed er vi på udkig efter en dygtig og alsidig controller – gerne nyuddannet eller med et par års erfaring, som kan være med til at sikre den fortsatte udvikling af styrelsens mange økonomistyrings- og regnskabsopgaver. Dine primære opgaver vil naturligt ligge inden for økonomistyring, budgettering og regnskab, men opgaveviften er bred, og du vil få rig mulighed for at bringe mange af dine kompetencer i spil.

Om opgaverne Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor opgaver som ledelsesinformation, budget- og regnskabsopfølgning samt økonomiske analyser skal løses. Du vil arbejde tæt sammen med vores anden controller samt regnskabssektionen, og derudover vil du få en bred kontaktflade til resten af huset. Det er derfor vigtigt, at du trives godt i en opsøgende og udadvendt rolle. Der er gode muligheder for faglig udvikling – blandt andet i forbindelse med videreudvikling af vores samlede BI-løsning og interne økonomistyring.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • at være tovholder på styrelsens måneds- og årsafslutning
  • udarbejdelse af budgetter og finanslovsbidrag
  • udarbejdelse af ledelsesinformation og økonomiske analyser
  • at gennemgå og sikre, at styrelsens regnskab- og registreringsramme mm. er af høj kvalitet
Om os Økonomienheden består af 15 engagerede medarbejdere, og du bliver en del af en enhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi har en fin balance mellem humor, personligt engagement og høj faglighed. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, stemningen er præget af en uformel omgangstone, vi værner om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. I Patent- og Varemærkestyrelsen har vi bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, en lækker kantine samt mulighed for fleksible arbejdsfællesskaber i form af hjemmearbejde – omfanget heraf er afhængigt af arbejdsopgaverne.

Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse som f.eks. cand.merc., HD-R., revisor eller tilsvarende uddannelse. Du må gerne have erfaring fra tidligere job inden for økonomistyring og ledelsesinformation, men det er ikke et krav
  • er en ”holdspiller”, som også formår at samarbejde med forskellige faggrupper
  • har gode analytiske evner og en stor interesse for at arbejde med budget- og økonomistyring og regnskab i bred forstand
  • har sans for detaljen, men evner også at se tingene i et overordnet perspektiv
  • behersker Excel, og du har måske endda kendskab til de statslige budget- og regnskabsregler samt de statslige økonomisystemer
Information og ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest sønda den 25. juni 2023. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning, hvor vi glæder os til at blive klogere på dig og læse om, hvad du forestiller dig at kunne bidrage med i relation til ovenstående.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 27 og 2. samtaler i uge 27.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende AC-overenskomst i staten eller anden relevant overenskomst. Det er en betingelse for ansættelse, at du har kan fremvise straffeattest. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Jill Ahrensberg på tlf. 43508222 eller e-mail jia@dkpto.dk.

Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper virksomheder med at skabe forretning ud af deres idéer. Vi leverer målrettet information og vejleder i hele udviklingsprocessen fra idé til aktiv, og vi behandler og udsteder rettigheder på patenter, designs og varemærker. Vi er godt 200 medarbejdere og en del af Erhvervsministeriet.

Læs mere om Patent- og Varemærkestyrelsen på www.dkpto.dk.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle 81, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169746&DepartmentId=6210&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846787

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet