BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en energisk kollega, som skal være med til at løfte Ishøj Kommunes visioner for den fremtidige udvikling. Vi er netop i gang med Planstrategien, som sætter barren højt for arbejdet med øget kvalitet i byrummet og i naturen, boligforsyning, fællesskab og mødesteder, grøn omstilling med fokus på mobilitet og CO2-reduktion. Planstrategien sætter rammen i forhold til udmøntningen af byrådets visioner i både kommuneplan 2025 og de fremtidige lokalplaner i kommunen.
Vi er allerede godt i gang med at omdanne og udvikle flere steder i Ishøj By, hvor vi i dialogen med både investorer og borgere skal ramme den rette balance, der skaber en attraktiv, levedygtig og grøn by. Vi vil gerne sammen med dig omsætte disse mål direkte i lokalplaner og senere når vi skal revidere kommuneplanen indenfor de temaer, som byrådet har valgt.
Ishøj By er opført efter idealet om den gode by i 1960’erne og 70’erne, hvor der var fokus på et stærkt stigende bilejerskab og opdeling af funktioner. Med aktuelle udfordringer i forhold energi, behov for CO2 reduktion, biodiversitetskrise, sundhed, tryghed og støj ønsker Byrådet at ”gentænke byen for mennesker” og dermed planlægge kommunen, så den i højere grad rummer mennesket og naturen.
Om stillingen
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Lokalplaner
- Kommuneplan 2025 i samarbejde med dine kollegaer
- Udarbejdelse af nødvendige faglige analyser til støtte for politiske beslutninger
- Deltagelse i udarbejdelse af screeningsværktøjer til sikring af politiske mål
- Deltagelse i tværfaglige netværk og arbejdsgrupper
- Besvarelse af henvendelser fra borgere, erhvervsliv og politikere
Ishøj ligger godt placeret i Hovedstadsområdet med blot ca. 20 min til København. Vi betjenes af en centralt beliggende S-togstation mellem Køge og København og er fra 2025 udgangspunkt for letbanen til Lyngby Station langs Ring 3.
Vi lægger vægt på at du har:
En baggrund eller er under uddannelse som f.eks. byplanlægger, geograf, arkitekt, landskabsarkitekt, sociolog, ingeniør eller lignende.
Du har:
- Gode samarbejdsevner og evner at arbejde selvstændigt
- En analytisk, helhedsorienteret og kreativ tilgang til opgaveløsning
- Stærke skriftlige og mundtlige kompetencer
- En diplomatisk tilgang og sans for at finde det gode kompromis.
- Erfaring med udarbejdelse af lokalplaner for både store og mindre byområder
- Erfaring med projektledelse
- Godt kendskab til planhierarkiet og gerne Fingerplanen
- Du har fokus på kvalitet i opgaveløsningen
- Du er god til at netværke og gå i faglig dialog om gode løsninger
- Motiveres af at arbejde i en politisk ledet organisation
Derfor skal du vælge os:
- Du bliver en del af et meget velfungerende, stabilt og erfarent planteam, som arbejder med alt fra strategisk by- og mobilitetsplanlægning til lokalplaner
- Du vil få mulighed for at arbejde både selvstændigt, få indflydelse på opgaverne og indgå i tværfaglige samarbejder med andre centre og teams på rådhuset
- I en mindre kommune er opgaverne meget alsidige og du kommer til at arbejde med alle facetter af byplanlægning.
Du får:
- En fleksibel arbejdsplads, hvor du bliver en del af Center for Byudvikling og Natur med 27 ansatte og en hverdag med en uformel og humoristisk tone og hvor vi prioriterer fællesskabet og den individuelle trivsel højt
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på faglig udvikling af medarbejderne samt tværfagligt samarbejde
- En afvekslende hverdag, hvor du sætter dit præg på Ishøj i fremtiden
- Mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen
- En fast plads på rådhuset sammen med kolleger i mindre enheder
- En arbejdsplads, hvor du hurtigt og nemt kan komme til og fra med S-tog, busser og en kommende letbane i 2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid 37 timer ugentligt. Vi har fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse pr. 1. august 2023.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef, Berit Mathiesen på tlf. 2012 3650 eller Teamleder, Louise Ochmann på telefon 23 36 45 16.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest onsdag den 14. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. juni 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://ishoj.dk/job-hos-os?hr=show-job/147973&linkref=107082&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835609