Bliv børnehaveklasseassistent på en velfungerende skole med fokus på samarbejde og læringsudvikling

dato

Som børnehaveklasseassistent på Strandskolen bidrager du til at udvikle alle børns deltagelselsmuligheder i faglige - som såvel sociale fælleskaber. Du skal være villig til at indgå i tæt og forpligtende samarbejde med den tilknyttede børnehaveklasseleder samt det øvrige team på årgangen. Teamet på 0. årgang består af fire børnehaveklasseledere, fire børnehaveklasseassistenter samt primærpædagoger fra SFO.



Hvem er vi?

Strandskolen er en velfungerende folkeskole beliggende i Karlslunde syd for København. Vi er en tresporet skole med ca. 650 dygtige elever fra 0.-9.klasse, 60 engagerede medarbejdere samt en aktiv forældregruppe, der støtter op om og stiller krav til skolen.

Vores høje ambitionsniveau for både faglighed og engagement er en motiverende faktor i dagligdagen, som er præget af et professionelt arbejdsmiljø.
Gennem det professionelle samarbejde og viljen til at sætte barren højt udvikler vi både faglighed og motivation med børnenes læring og trivsel i centrum.
Arbejdskulturen på skolen er kendetegnet ved, at lærerne arbejder under fleksible arbejdsvilkår i et professionelt arbejdsfællesskab.

Samarbejdet mellem pædagoger, lærere og ledelse er kendetegnet ved praksisnær ledelse med fokus på faglig ledelse samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Alle nyansatte medarbejdere tilbydes mentorordning.

Skolen er beliggende i et område med gode muligheder for fleksible læringsmiljøer, idet vi har Karlslunde Idrætscenter, stranden, mosen, Trylleskoven og S-tog lige om hjørnet.
Strandskolen er godt på vej med en gennemgribende renovering, hvor de fysiske rammer for undervisningen vil komme til at afspejle det syn på læring og trivsel, Strandskolen er kendt for.


Vores fokus de kommende år:

  • Et skolemiljø, hvor samspillet mellem arkitektur, indretning og pædagogik/didaktik skaber optimale rammer for børnenes læring
  • Professionelle Læringsfællesskaber, hvor medarbejdernes forpligtende samarbejde og refleksion over egen og andres undervisningspraksis gør alle dygtigere
  • Co-teaching som metode til at udvikle og kvalificere alle lektioner, hvor der er to voksne til stede i læringsaktiviteterne/undervisningen
  • Greve Kommunes "Fælles Børnesyn", der er vedtaget i foråret 2024.


Hvem er du?

Du er en relationskompetent børnehaveklasseassistent, som er motiveret for at være med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem motiverende fællesskaber på højt niveau.
Vi forventer, at du indgår i et tæt samarbejde med kolleger, vejledere og ledere, da vi er af den overbevisning, at det er gennem lærernes samarbejde og refleksion over praksis, vi skaber resultater både i forhold til trivsel og faglighed. Det er vigtigt for os, at du er uddannet pædagog og brænder for lige netop den profession.




Vi forventer, at du som børnehaveklasseassistent:

  • ser samarbejde med andre som en styrke - og forbereder dig gerne sammen med dine kollegaer
  • er ambitiøs, ressourceorienteret og relationskompetent
  • kan motivere børnene og give dem lyst til læring gennem varierede læringsaktiviteter
  • ser muligheder i at skabe undersøgelsesbaserede og legende pædagogiske læringsmiljøer
  • er anerkendende i din tilgang til elever, kolleger og forældre
  • er villig til at søge nye veje, når noget ikke virker

Kan du se dig selv i ovennævnte, er du velkommen til at kontakte indskolings- og SFO-leder Caroline Rasmussen 51677504
Ansøgningsfrist onsdag den 14. maj og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 21. maj 2025.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Strandskolen, Kongens Enge, 2690 Karlslunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/78c76193-65bb-4449-bb6c-28f2afa54f2e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet