BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) søger en ny afdelingsleder til konsulentenheden Øst i Høje Taastrup. Du bliver personaleansvarlig for 11 højt specialiserede fagprofessionelle konsulenter, der brænder for at gøre en stor forskel for mennesker med muskelsvind og ALS. Du får din daglige gang i et multidisciplinært, dedikeret og dynamisk miljø med høj faglighed og godt kollegaskab.
Om RCFM RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) er en selvejende institution, der varetager højtspecialiseret rehabilitering af personer med muskelsvind og Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) i tæt samarbejde med de regionale neurologiske og pædiatriske hospitalsafdelinger og kommunerne. RCFMs kernevision er at være et højt specialiseret hospital, der naturligt inddrages i rehabilitering, udvikling og forskning inden for neuromuskulære sygdomme både nationalt og internationalt.
Vi møder brugerne og deres pårørende i deres hjem, på kurser og ambulant. Foruden afdelingen i Høje Taastrup har vi vores hovedkontor og en afdeling i Aarhus. Samlet set er der ansat ca. 42 medarbejdere, som udgøres af læger, ergo- og fysioterapeuter, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og koordinatorer.
De vigtigste opgaver for afdelingslederen i Øst
- Sikre velfungerende ledelse af personale og drift i Øst med fokus på trivsel, arbejdsglæde og relevant opgave- og ressourceprioritering.
- Være tilgængelig for sparring og bistå konsulenter med prioritering og planlægning af opgaver med lydhørhed og forståelse for faglig og personlig diversitet i konsulentgruppen.
- Understøtte og udvikle den brugerinddragende og tværfaglige forståelsesramme med afsæt i et rehabiliteringsperspektiv.
- Agere bindeled mellem direktørniveau og drift og formidle både opadtil og nedadtil ved behov, samt sætte retning for driften og stå mål for de gældende ledelsesbeslutninger.
- Afholde MUS, trivsels- og sygefraværssamtaler samt sikre kompetenceudvikling af medarbejdere, rekruttering og onboarding.
- Bidrage til ledelsessamarbejdet med de øvrige tre mellemledere.
- Sikre løbende sparring og samarbejde med afdelingslederen i Vest mhp. udvikling af konsulentfunktionen i RCFM og ensartning af brugernes ydelser på landsplan.
- Deltage i patientkonferencer sammen med konsulenterne med fokus på styrkelse og videreudvikling af samarbejdet med hospitalsafdelinger.
- Sikre et fortsat godt samarbejde med Muskelsvindfonden, kommuner og regioner/hospitaler, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre eksterne parter.
- Planlægge og facilitere faglige dage og undervisning med fokus på tværfaglig og organisatorisk udvikling i samarbejde med afdelingslederen i Vest.
- Indgå i ledelse af kursusfunktionen i RCFM målrettet RCFMs brugere.
- Spille en aktiv rolle i implementeringen af en ny strategi for 2024 og frem.
Foruden de foruddefinerede opgaver vil der være mulighed for at få indflydelse på en række ansvarsområder med afsæt i din faglige baggrund, erfaring og eventuelle ønsker.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du har gode erfaringer med personaleledelse og drift. Det er ikke et krav, at du er fagligt specialiseret indenfor neuromuskulære sygdomme, men det er vigtigt, at du har lyst til at tilegne dig viden på området. Erfaring med rehabilitering, tværfaglighed og bruger/patientinddragelse vil være en stor fordel.
Din uddannelsesbaggrund er formentlig sundhedsfaglig - fx ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller psykolog - og meget gerne med en overbygning i ledelse. Det er vigtigt, at du har erfaring med personaleledelse.
Du har gerne erfaring med sundhedsfaglig dokumentation og indsigt i komplekse forhold i sundhedsverdenen, ligesom du kan sætte dig ind i den gældende lovgivning og de rammer, der gælder for et § 79 hospital foruden anden relevant lovgivning på området.
Vigtige kompetencer:
- Lydhør og retningsanvisende - Som leder kan du koordinere, skabe overblik og inddrage medarbejderne. Du skaber gode betingelser for selvtilrettelæggelse, faglig udvikling og trivsel og er tilgængelig for personalet med lydhørhed og oprigtig interesse for det, der rører sig i driften og hos brugerne. Du kan balancere medinddragelse med en retningsanvisende og samlende ledelsesstil, herunder argumentere fagligt og reflekteret for ledelsesbeslutninger og sikre følgeskab gennem rettidig information, faglige begrundelser og ledelsesmæssig integritet.
- Tillidsbaseret og loyal - Du baserer din ledelse på tillid og medinddragelse og har respekt for konsulenternes diversitet og respektive fagligheder på tværs af faggrupper. Du kan både tage aktivt ledelsesansvar og udvise tilbageholdenhed ved behov samt reflektere over egne styrker og udviklingsområder. Medarbejderne kan komme til dig ved behov, og du bidrager aktivt til faglig sparring, refleksion og progression i dit samspil med både medarbejdere og ledelse.
- Synlig og professionel - Du er synlig og nærværende, og har forståelse for, at konsulenterne er i kontakt med mennesker, som er ramt af en kronisk og ofte meget indgribende sygdom. Du skal derfor have en god menneskeforståelse kombineret med professionalisme og ro, så du nøgternt og respektfuldt kan hæve blikket fra de enkelte sager med henblik på at identificere mulige løsninger i samarbejde med konsulenterne. Du kan derved sikre en professionel og balanceret drift i henhold til hospitalets formål, driftsoverenskomst og vedtægter.
- Proaktiv og stærk i kommunikation og samarbejde - Du besidder gode kommunikationsevner i både skrift og tale og kan i netværksmæssige sammenhænge fungere som RCFMs ansigt udadtil på baggrund af en udadvendt og imødekommende kommunikationsstil. Samtidig er der i virket som leder i Øst en løbende formidlingsopgave ifm. kurser, faglige dage og konferencer, hvor det er vigtigt, at du trives godt i rollen som både facilitator og underviser/formidler. Du vægter samarbejde højt på alle niveauer i organisationen og er proaktiv og initiativrig ift. at etablere gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
Du kan læse mere om RCFM, opgaverne og profilen i det udvidede stillings- og profilmateriale og søge stillingen på https://muusmann.career.emply.com/ad/afdelingsleder-i-ost-rehabiliteringscenter-for-muskelsvind/qwz5nm
Ansøgningsfrist: 10. september 2023
For yderligere information om stillingerne kontakt: Mia Fruergaard, partner i MUUSMANN, tlf. 21 29 70 79 eller direktør og cheflæge i RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Heidi Aagaard, tlf: 22 65 24 00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Blekinge Boulevard, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/kcddy3/rehabiliteringscenter-for-muskelsvind/dfeyp5/afdelingsleder
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891196